Konfirmander

Når man går i syvende klasse, kan man blive konfirmand. Det vil sige, at man skal gå til konfirmationsforberedelse hos præsten, man skal gå i kirke, og så skal man til sidst bliver konfirmeret på den store dag i foråret.

I Ringkøbing Kirke er det eleverne fra Alkjærskolen, der bliver konfirmeret. Alle elever i 6. klasse på Alkjærskolen får derfor en invitation til at blive konfirmander i syvende klasse.

At være konfirmand handler om at lære den kristne tro at kende. Til konfirmationsforberedelsen lærer vi derfor om Gud, Jesus, Bibelen, kirken, ja, hele den kristne tro. Samtidig taler vi også om, hvordan vi selv tænker om livet og om troen. Til konfirmationsforberedelse er der både undervisning, samtale, opgaver, udflugter og ”minigudstjenester” i kirken.

Til konfirmationen fejrer vi, at konfirmanden siger ja til sin egen dåb, og at Gud samtidig gentager sit ”ja” til konfirmanden. Dåben og konfirmationen hører på den måde sammen, og man skal derfor være døbt for at blive konfirmeret. Hvis man ikke er døbt, men gerne vil konfirmeres, kan man nemt blive døbt før konfirmationen.

Praktiske oplysninger:

  • Konfirmationsforberedelsen er to timer om ugen inden for skoletiden i Ringkøbing og Rindum Kirkehuse. Man går sammen med sin gamle klasse fra Alkjærskolen.

  • Man er velkommen til at være med, også selvom man ikke ved, om man vil konfirmeres.

  • For at blive konfirmeret skal man komme til otte gudstjenester i løbet af skoleåret for at lære kirken og gudstjenesten at kende.

Konfirmationsdatoer

Klik her for at se en oversigt over konfirmationsdatoerne i Ringkøbing kirke. Når vi nærmer os konfirmationerne, kan du også se navnene på konfirmanderne på dette link.

02maj kl. 10:00

Konfirmation, Alkjærskolens hold A

 

02maj kl. 10:00
03maj kl. 09:00

Konfirmation, Alkjærskolens hold B

 

03maj kl. 09:00
03maj kl. 11:00

Konfirmation, Alkjærskolens hold C

 

03maj kl. 11:00
08maj kl. 10:00

Konfirmation v/ Inge-Dorthe Kaasgaard. Specialcenter Vest

 

08maj kl. 10:00