Du er her: 

Gå for klimaet - hvert skridt tæller

Bliv indsamler til sogneindsamling søndag d. 8. marts.

Årets indsamling til Folkekirkens Nødhjælp er søndag den 8. marts og begynder i Ringkøbing Kirkehus kl. 10.00. Gudstjenesten denne dag er kl. 9.00, så du kan nå begge dele, hvis du ønsker det.

Der er ruter i Ringkøbing, Velling og Ny Sogn. Ruterne vil tage ca. 1½ time at gå igennem.

Tilmeld dig som indsamler til Anette og Henning Noer, ahnoer18@gmail.com eller på hjemmsiden: noedhælp.dk gerne inden 20. februar.

Temaet for årets indsamling er ”Gå for klimaet - Hvert skridt tæller”, og her kan du gøre en forskel for klimaet og verdens fattigste. Denne dag samler Folkekirkens Nødhjælp nemlig ind til de mennesker verden over, som er hårdest ramt af klimaforandringer. Her fører klimaforandringerne til massiv tørke, oversvømmelse og mudderskred, der ødelægger livsgrundlaget for større befolkningsgrupper. Det resulterer ofte i konflikter om de sparsomme mad og vandressourcer og i sidste ende kan det tvinge familier på flugt.

Blandt verdens fattigste er kvinderne særligt udsatte. Det gælder også når klimaforandringerne rammer. Ofte er det familiens kvinder der sørger for at passe landbruget og skaffer mad, men tørke og oversvømmelse gør det næsten umuligt at dyrke jorden og det betyder færre penge og mindre mad.

Vi håber på igen i år at få et godt resultat, og her er hver enkelt indsamler vigtig.

Vi mødes kl. 10.00 i Ringkøbing Kirkehus, Kirkepladsen. Her begynder vi med en kop kaffe/the og rundstykker, samt giver information om indsamlingen. Desuden udleveres indsamlingsbøtter mm. Større børn og konfirmander må ikke gå alene, men skal gå to sammen. Straks efter indsamlingen er færdig, mødes vi i kirkehuset igen, for at få talt indsamlingen sammen.

Hvis du har spørgsmål til indsamlingen, er du velkommen til at kontakte Anette og Henning Noer, tlf. 61 86 32 53 eller 51 70 20 30, ahnoer18@gmail.com

Del dette: